1. Fædrene jord

Paroles

Baryton

Hvor Bakkeheldet Med Bølgerne mødes, Her under Fjeldet Holberg fødes. Tidlig hans Frænder Fra ham døde; Huset brænder Og lægges øde; Aldrig hans Gjerning kan synke i Grus: Hver Landets Borger laaner ham Hus. Tidlig han fandt det Trangt under Heien, Længted mod Havet, Mod Verdensveien; Havet, der gaar til Fremmede Lande, Tankernes Hav Med de fjerne Strande. Ud han fløi, den letteste Skude, Og han blev længe, længe derude.

T1

Fædrenejord, hvor Jubelskaren bølger! Du, som de svundne Slægter kjærlig dølger, Fædrenejord! Fædrenejord! Mindernes kor Gjennem Luften følger Festtogets spor, Festtogets spor. Paa Bergensfjorden blank og blaa Seired det Store over det Smaa: Syngende Salmer paa blodigt Dæk Jagede Sverre Magnus væk; Knoppedes togang Blomst og Blad. Hvor Kjærlighed raa’r og Geniet saar, Rinder af Jorden en dobbelt Vaar. Hvor Kjærlighed raa’r og Geniet saar, Rinder af Jorden en dobbelt Vaar. Men vi fik Kulde og Tynge igjen, Sløvede Sind og valne Mænd; Kongshallen stod vel i Sne og i Blæst, Kongelig Tankke var sjelden Gjæst. Flammende Navne med Nordlysglans, Høit skal de hædres Høit skal de hædres Høit skal de hædres og høiest hans! Høit skal de hædres Høit skal de hædres Høit skal de hædres og høiest hans! Med Bølgerne mødes, Her Holberg fødes. Tidlig hans Frænder Fra ham døde; Huset brænder Og lægges øde; Aldrig hans Gjerning synker i Grus: Hver Landets Borger laaner ham Hus. fandt det trangt under Heien, Mod Verdensveien; Havet, der gaar til Fremmede Lande, Tankernes Hav Med de fjerne Strande. Ud han fløi, den letteste Skude, Og han blev længe, længe derude, længe derude. Nu flages der fra Stavn til Stavn, Han atter staar i Bergens Havn, Nu flages der fra Stavn til Stavn, Han atter staar i Bergens Havn Nu flages der fra Stavn til Stavn, Thi atter staar han i Bergens Havn Og skjænker mildt sit Verdensnavn Til Byen, der bar hans Vugge. Den Langfartseiler, den rige Mand, Den Langfartseiler, den rige Mand, Der gav sit fattige, trange Land En Horizont med Evighedsrand, Kan vel vore Øine dugge. Nu flages der fra Stavn Nu flages der fra Stavn til Stavn, Han atter staar i Bergens Havn, Nu flages der fra Stavn til Stavn, Han atter staar i Bergens Havn Han staar i Bergens Havn Han staar i Bergens Havn Den Langfartseiler, den rige Mand, Der gav sit fattige, trange Land En Horizont, En Horizont, En Horizont med Evighedsrand, med Evighedsrand, Kan vel vore Øine dugge. vore Øine dugge, dugge, dugge. Han gav sit trange, fattige Land En Horizont med Evighedsrand, Evighedsrand, Evighedsrand. Værn, Fader Holberg! Fædrejorden Herinde mellem Bjergene! Brug Spottens Lyn, lad Lattertorden Henrulle over Dvergene! Med Viddets hvasse Pil du naa Med Viddets hvasse Pil du naa De Store, som er bittesmaa. Med Viddets hvasse Pil du naa De Store, som er bittesmaa. er bittesmaa. Lær os at staa som du paa Grunden, Der gjemmer vore Fædres Ben, Med Blikket vendt mod Himmelrunden, Hvor Luften bølger høi og ren! Lær os at seile modigt frem, Lær os at seile modigt frem, Til Ære for vort elskte Hjem! Lær os at seile modigt frem, Til Ære for vort elskte Hjem, vort elskte Hjem! Lær os, som du, i tættest Taage At hige mod det fjerne Maal! Lær os ved Vinternat at vaage, Du Kjæmpevagt, med Ild og Staal! Hold du den aaben, Bergens Vaag, Hold du den aaben, Bergens Vaag, For Verdenstankers Bølgetog! Hold du den aaben, Bergens Vaag, For Verdenstankers, Verdenstankers Bølgetog! Værn, Fader Holberg! Fædrejorden! Fader Holberg! Fader Holberg! Fader Holberg! Værn!

T2

Fædrenejord, hvor Jubelskaren bølger! Du, som de svundne Slægter kjærlig dølger, Fædrenejord! Fædrenejord! Mindernes kor Gjennem Luften følger Festtogets spor, Festtogets spor. Paa Bergensfjorden blank og blaa Seired det Store over det Smaa: Syngende Salmer paa blodigt Dæk Jagede Sverre Magnus væk; Knoppedes togang Blomst og Blad: Hvor Kjærlighed raa’r og Geniet saar, Rinder af Jorden en dobbelt Vaar. Hvor Kjærlighed raa’r og Geniet saar, Rinder af Jorden en dobbelt Vaar. Men vi fik Kulde og Tynge igjen, Sløvede Sind og valne Mænd; Kongshallen stod vel i Sne og i Blæst Kongelig Tanke var sjelden Gjæst. Flammende Navne med Nordlysglans, Høit skal de hædres Høit skal de hædres Høit skal de hædres og høiest hans! Høit skal de hædres Høit skal de hædres Høit skal de hædres og høiest hans! Med Bølgerne mødes, Her Holberg fødes. Tidlig hans Frænder Fra ham døde; Huset brænder Og lægges øde; Aldrig hans Gjerning synker i Grus: Hver Landets Borger laaner ham Hus. Fandt det trangt under Heien, Mod Verdensveien; Havet, der gaar til Fremmede Lande, Tankernes Hav Med de fjerne Strande. Ud han fløi, den letteste Skude, Og han blev længe, længe derude, længe derude. Nu flages der fra Stavn til Stavn, Han atter staar i Bergens Havn, Nu flages der fra Stavn til Stavn, Han atter staar i Bergens Havn Nu flages der fra Stavn til Stavn, Thi atter staar han i Bergens Havn Og skjænker mildt sit Verdensnavn Til Byen, der bar hans Vugge. Den Langfartseiler, den rige Mand, Der skjænker mildt sit Verdensnavn, Den Langfartseiler, den rige Mand, Der gav sit fattige, trange Land En Horizont med Evighedsrand, Kan vel vore Øine dugge. Nu flages der fra Stavn til Stavn, Han atter staar i Bergens Havn, Nu flages der fra Stavn til Stavn, Han atter staar i Bergens Havn, Nu flages der fra Stavn, Nu flages der fra Stavn til Stavn, Han atter staar i Bergens Havn Nu flages der fra Stavn til Stavn, Han atter staar i Bergens Havn Han staar i Bergens Havn Han staar i Bergens Havn Den Langfartseiler, den rige Mand, Der gav sit fattige, trange Land En Horizont, En Horizont, En Horizont med Evighedsrand, med Evighedsrand, Kan vel vore Øine dugge. vore Øine dugge, dugge, dugge. Han gav sit trange, fattige Land En Horizont med Evighedsrand, Evighedsrand, Evighedsrand. Værn, Fader Holberg! Fædrejorden Herinde mellem Bjergene! Brug Spottens Lyn, lad Lattertorden Henrulle over Dvergene! Med Viddets hvasse Pil du naa Med Viddets hvasse Pil du naa De Store, som er bittesmaa. Med Viddets hvasse Pil du naa De Store, som er bittesmaa. er bittesmaa. Lær os at staa som du paa Grunden, Der gjemmer vore Fædres Ben, Med Blikket vendt mod Himmelrunden, Hvor Luften bølger høi og ren! Lær os at seile modigt frem, Lær os at seile modigt frem, Til Ære for vort elskte Hjem! Lær os at seile modigt frem, Til Ære for vort elskte Hjem, vort elskte Hjem! Lær os, som du, i tættest Taage At hige mod det fjerne Maal! Lær os ved Vinternat at vaage, Du Kjæmpevagt, med Ild og Staal! Hold du den aaben, Bergens Vaag, Hold du den aaben, Bergens Vaag, For Verdenstankers Bølgetog! Hold du den aaben, Bergens Vaag, For Verdenstankers, Verdenstankers Bølgetog! Værn, Fader Holberg! Fædrejorden! Fader Holberg! Fader Holberg! Fader Holberg! Værn!

B1

Fædrenejord, hvor Jubelskaren bølger! Du, som de svundne Slægter kjærlig dølger, Fædrenejord! Fædrenejord! Mindernes kor Gjennem Luften følger Festtogets spor, Festtogets spor. Paa Bergensfjorden blank og blaa Seired det Store over det Smaa: Syngende Salmer paa blodigt Dæk Jagede Sverre Magnus væk; Og medens her Kong Haakon sad, Knoppedes togang Blomst og Blad: Hvor Kjærlighed raa’r og Geniet saar, Rinder af Jorden en dobbelt Vaar. Hvor Kjærlighed raa’r og Geniet saar, Rinder af Jorden en dobbelt Vaar. Men vi fik Kulde og Tynge igjen, Sløvede Sind og valne Mænd; Kongshallen stod vel i Sne og i Blæst Kongelig Tankke var sjelden Gjæst. Vinterens Himmel har dog en Krans Flammende Navne med Nordlysglans, Høit skal de hædres Høit skal de hædres Høit skal de hædres og høiest hans! Høit skal de hædres Høit skal de hædres Høit skal de hædres og høiest hans! Med Bølgerne mødes, Her Holberg fødes. Tidlig hans Frænder Fra ham døde; Huset brænder Og lægges øde; Aldrig hans Gjerning synker i Grus: Hver Landets Borger laaner ham Hus. Fandt det trangt under Heien, Mod Verdensveien; Havet, der gaar til Fremmede Lande, Tankernes Hav Med de fjerne Strande. Ud han fløi, den letteste Skude, Og han blev længe, længe derude, længe derude. Nu flages der fra Stavn til Stavn, Han atter staar i Bergens Havn, Nu flages der fra Stavn til Stavn, Han atter staar i Bergens Havn Nu flages der fra Stavn til Stavn, Thi atter staar han i Bergens Havn Og skjænker mildt sit Verdensnavn Til Byen, der bar hans Vugge. Den Langfartseiler, den rige Mand, Der skjænker mildt sit Verdensnavn, Den Langfartseiler, rige Mand, Den Langfartseiler, den rige Mand, Der gav sit fattige, trange Land En Horizont med Evighedsrand, Kan vel vore Øine dugge. Nu flages der, Nu flages der fra Stavn til Stavn, Han atter staar, Han atter staar i Bergens Havn, Nu flages der fra Stavn til Stavn, nu flages der, nu flages der fra Stavn, Nu flages der fra Stavn, Nu flages der fra Stavn til Stavn, Han atter staar i Bergens Havn Nu flages der fra Stavn til Stavn, Han atter staar i Bergens Havn Han staar i Bergens Havn Han staar i Bergens Havn Den Langfartseiler, den rige Mand, Der gav sit fattige, trange Land En Horizont, En Horizont, En Horizont med Evighedsrand, med Evighedsrand, Kan vel vore Øine dugge. vore Øine dugge, dugge, dugge. Han gav sit trange, fattige Land En Horizont med Evighedsrand, Evighedsrand, Evighedsrand. Værn, Fader Holberg! Fædrejorden Herinde mellem Bjergene! Brug Spottens Lyn, lad Lattertorden Henrulle over Dvergene! Med Viddets hvasse Pil du naa Med Viddets hvasse Pil du naa De Store, som er bittesmaa. Med Viddets hvasse Pil du naa De Store, som er bittesmaa. er bittesmaa. Lær os at staa som du paa Grunden, Der gjemmer vore Fædres Ben, Med Blikket vendt mod Himmelrunden, Hvor Luften bølger høi og ren! Lær os at seile modigt frem, Lær os at seile modigt frem, Til Ære for vort elskte Hjem! Lær os at seile modigt frem, Til Ære for vort elskte Hjem, vort elskte Hjem! Lær os, som du, i tættest Taage At hige mod det fjerne Maal! Lær os ved Vinternat at vaage, Du Kjæmpevagt, med Ild og Staal! Hold du den aaben, Bergens Vaag, Hold du den aaben, Bergens Vaag, For Verdenstankers Bølgetog! Hold du den aaben, Bergens Vaag, For Verdenstankers, Verdenstankers Bølgetog! Værn, Fader Holberg! Fædrejorden! Fader Holberg! Fader Holberg! Fader Holberg! Værn!

B2

Fædrenejord, hvor Jubelskaren bølger! Du, som de svundne Slægter kjærlig dølger, Fædrenejord! Fædrene Fædrenejord! Mindernes kor Gjennem Luften følger Festtogets spor, Festtogets spor. Paa Bergensfjorden blank og blaa Seired det Store over det Smaa: Syngende Salmer paa blodigt Dæk Jagede Sverre Magnus væk; Og medens her Kong Haakon sad, Knoppedes togang Blomst og Blad: Hvor Kjærlighed raa’r og Geniet saar, Rinder af Jorden en dobbelt Vaar. Hvor Kjærlighed raa’r og Geniet saar, Rinder af Jorden en dobbelt Vaar. Men vi fik Kulde og Tynge igjen, Sløvede Sind og valne Mænd; Kongshallen stod vel i Sne og i Blæst Kongelig Tankke var sjelden Gjæst. Vinterens Himmel har dog en Krans Flammende Navne med Nordlysglans, Høit skal de hædres Høit skal de hædres Høit skal de hædres og høiest hans! Høit skal de hædres Høit skal de hædres Høit skal de hædres og høiest hans! Med Bølgerne mødes, HerHolberg fødes. Tidlig hans Frænder Fra ham døde; Huset brænder Og lægges øde; Aldrig hans Gjerning synker i Grus: Hver Landets Borger laaner ham Hus. Fandt det trangt under Heien, Mod Verdensveien; Havet, der gaar til Fremmede Lande, Tankernes Hav Med de fjerne Strande. Ud han fløi, den letteste Skude, Og han blev længe, længe derude, længe derude. Nu flages der fra Stavn til Stavn, Han atter staar i Bergens Havn, Nu flages der fra Stavn til Stavn, Han atter staar i Bergens Havn Nu flages der fra Stavn til Stavn, Thi atter staar han i Bergens Havn Og skjænker mildt sit Verdensnavn Til Byen, der bar hans Vugge. Den Langfartseiler, den rige Mand, Der skjænker mildt sit Verdensnavn, Den Langfartseiler, rige Mand, Der skjænker mildt sit Verdensnavn, Den Langfartseiler, den rige Mand, Der gav sit fattige, trange Land En Horizont med Evighedsrand, Kan vel vore Øine dugge. Nu flages der fra Stavn, Nu flages der fra Stavn, fra Stavn, fra Stavn, til Stavn, Nu flages der, Nu flages der fra Stavn til Stavn, Han atter staar i Bergens Havn Nu flages der fra Stavn til Stavn, Han atter staar i Bergens Havn Han staar i Bergens Havn Han staar i Bergens Havn Den Langfartseiler, den rige Mand, Der gav sit fattige, trange Land En Horizont, En Horizont, En Horizont med Evigheds, Evighedsrand, Kan vel vore Øine dugge. vore Øine dugge, dugge, dugge. Han gav sit trange Land En Horizont med Evighedsrand, med Evighedsrand. Værn, Fader Holberg! Fædrejorden Herinde mellem Bjergene! Brug Spottens Lyn, lad Lattertorden Henrulle over Dvergene! Med Viddets hvasse Pil du naa Med Viddets hvasse Pil du naa De Store, som er bittesmaa. Med Viddets hvasse Pil du naa De Store, som er bittesmaa. er bittesmaa. Lær os at staa som du paa Grunden, Der gjemmer vore Fædres Ben, Med Blikket vendt mod Himmelrunden, Hvor Luften bølger høi og ren! Lær os at seile modigt frem, Lær os at seile modigt frem, Til Ære for vort elskte Hjem! Lær os at seile modigt frem, Til Ære for vort elskte Hjem, vort elskte Hjem! Lær os, som du, i tættest Taage At hige mod det fjerne Maal! Lær os ved Vinternat at vaage, Du Kjæmpevagt, med Ild og Staal! Hold du den aaben, Bergens Vaag, Hold du den aaben, Bergens Vaag, For Verdenstankers Bølgetog! Hold du den aaben, Bergens Vaag, For Verdenstankers, Verdenstankers Bølgetog! Værn, Fader Holberg! Fædrejorden! Fader Holberg! Fader Holberg! Fader Holberg! Værn!